I dansk politi findes der kvinder, der bliver udsat for seksuel chikane. En ekspert peger på, at politikulturen kan gøre det endnu sværere at sige fra end på andre arbejdspladser.
Af Laura Nissen og Bonna Haagen Pedersen
”Jeg har ofte fået at vide af mandlige kollegaer, at de synes, jeg var mega lækker, og at de gerne ville kneppe mig. De skulle bare have fem minutter – længere ville det ikke tage at knalde mig.”
Sådan siger Lene, der var ansat i politiet i mere end 20 år, før hun stoppede i 2010’erne. Lene er ikke hendes rigtige navn, da hun ønsker at være anonym af frygt for yderligere chikane. Femina er bekendt med hendes identitet.
Lene fortæller, at hendes mandlige kolleger enten fortalte hende, at de gerne ville have sex med hende, eller at de tog på hende mod hendes vilje, hver gang hun var til fest på sine skiftende arbejdspladser i politiet. Hun syntes, det var nedværdigende, og det fik hende til at føle, at hendes mandlige kollegaer ikke respekterede hende.
En rapport udarbejdet af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, i 2020 viser, at 33 pct. af de kvindelige politibetjente har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed fra en kollega eller leder. Det samme gælder for 4 pct. af de mandlige ansatte.
Ifølge Ligebehandlingsloven kan uønsket seksuel opmærksomhed betegnes som seksuel chikane, hvis det har det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed.
Har du min ryg, hvis jeg siger fra?
I jobbet som politibetjent skal man møde enhver person i øjenhøjde, med situationsfornemmelse og med en udstrakt grad af empati. Man er forpligtet til at leve op til et særligt krav om værdighed og agere både professionelt og ordentligt. Ifølge politiets etiske retningslinjer skal det interne sprogbrug være i overensstemmelse med politiets grundlæggende værdier, og man skal udvise respekt overfor sine kollegaer.
Men femina har talt med en række tidligere og nuværende betjente, der fortæller en anden historie.
Det er en historie, om at opleve, at den interne tone kan være hård, grov og til tider kamme over i sexistiske eller seksuelt chikanerende bemærkninger, kommentarer og opfordringer. Det er også en historie om at det kan være svært at sige fra, når ens grænser bliver overskredet, særligt som kvinde på en mandsdomineret arbejdsplads.
I en række artikler går femina tæt på arbejdsmiljøet i politiet og forsøger at finde ud af, hvordan kulturen på arbejdspladsen hænger sammen med risikoen for at blive udsat for seksuel chikane på sin arbejdsplads.
Det gør vi, fordi alle fortjener at føle sig trygge på deres arbejdsplads. I særlig grad må man forvente, at politiet, der skal varetage resten af befolkningens sikkerhed og tryghed, også selv oplever, at deres arbejdsmiljø er sikkert og trygt.
Der er flere kvinder i politiet i dag end for ti år siden, men kvinderne udgør stadig et mindretal. I dag er 19 pct. af de danske polititjenestemænd kvinder, ifølge tal fra Rigspolitiet.
Og det har en betydning, når man er en del af kønsminoriteten på arbejdspladsen. Faktisk har kvinder, der arbejder på mandsdominerede arbejdspladser, højere risiko for at blive udsat for seksuel chikane eller kønskrænkende adfærd. Det fortæller Lotte Bloksgaard, ph.d. i sociologi med speciale i grænseoverskridende adfærd og kvinder i mandsdominerede fag.
“Kvinderne bliver synlige, fordi de er det afvigende køn, og kulturen kan blive præget af fjendtlighed mod dem, der afviger. Der er en forventning om, at man opfører sig i overensstemmelse med de kønsnormer, der er for flertallets køn i det fag, man kommer ind i. En strategi for kvinder i mindretal er at agere som one of the boys,” siger hun.
Derfor kan det være sværere for kvinder i mandsdominerede fag at sætte foden ned og sige fra. Enten accepterer man de sociale normer og griner med, ellers siger man fra og sætter en grænse. Men det sidste kan have konsekvenser, fortæller Lotte Bloksgaard.
“Så kan man blive opfattet som sur, stramtandet eller en, der er lidt for sart. Det kan medføre, at man bliver ekskluderet fra fællesskabet, og det har man ikke råd til på en arbejdsplads, hvor man er afhængige af hinanden på gaden.”
Faktisk kan det måske være endnu sværere for kvinder i politifaget, mener Lotte Bloksgaard. International politiforskning peger nemlig på, at politikulturen er domineret af kynisme, solidaritet og en machopræget humor, fortæller hun.
“Det inkluderer og skaber fællesskab, men det er også med til at ekskludere, hvis man ikke tilpasser sig og deltager i den dominerende jargon og adfærd eller siger fra,” siger Lotte Bloksgaard.
Trivselsmålinger måler ikke det reelle antal
I politiet kan der blive rejst en disciplinærsag mod en polititjenestemand, hvis den pågældende bliver anklaget for tjenstlige eller strafbare forhold. Siden 2015 har der været ti disciplinærsager i politiet, hvoraf det tydeligt fremgår, at sagen omhandler en form for seksuel chikane internt.
I resuméerne af sagerne fremgår det bl.a., at en tjenestemand til en julefrokost skal have “grebet om en kvindelig kollegas bryster uden på tøjet og efterfølgende lagt hænderne på hendes bryster uden på tøjet.”
I en anden sag var der tale om “upassende udtalelser til de to kollegaer og forsøg på berøring på bagdel af den ene kollega.”
De ti sager er eksempler på sager om seksuel chikane internt i politiet, som er blevet håndteret af Rigspolitiets HR-afdeling. Otte af dem endte med en disciplinærstraf i form af en irettesættelse, en bøde eller afsked. Udover disse kan der være episoder, som er blevet håndteret på den enkelte station eller i den enkelte kreds.
Men hvis man kigger på de årlige trivselsmålinger, der bliver lavet for politiet og Anklagemyndigheden, ligner det ikke, at der er et stort problem med seksuel chikane på arbejdspladsen. I 2020 svarede 55 ud af mere end 12.000, at de havde oplevet seksuel chikane fra en kollega eller leder indenfor de seneste 12 måneder. I 2022 var det 62. Det fremgår af tal fra Rigspolitiet.
Men man skal passe på med at affeje problemet, fordi det ikke viser sig markant i trivselsmålingerne. Det mener Maj Britt Dahl Nielsen, som er seniorforsker på SDU og bl.a. forsker i uønsket seksuel opmærksomhed på arbejdspladsen. Det skyldes, at der i mange trivselsmålinger bliver spurgt overordnet.
“Man får kun den andel, der selv vil betegne det, de har oplevet som seksuel chikane. Det vil nok mere være tilfælde af fysisk karakter, hvor der måske har været tvang involveret. Men det er vigtigt at have for øje, at forekomsten afhænger meget af, hvordan man spørger,” siger Maj Britt Dahl Nielsen.
Man risikerer altså kun at måle toppen af isbjerget, når man spørger folk direkte, om de har oplevet seksuel chikane. Det bliver bakket op af et forskningsnotat fra 2022 fra NFA, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Her svarer 5,8 procent af de adspurgte, at de har været udsat for seksuel chikane på deres arbejdsplads inden for de seneste 12 måneder. Men når de efterfølgende bliver spurgt mere konkret ind til specifikke oplevelser, har hele 22,2 procent oplevet noget, der kan karakteriseres som uønsket seksuel opmærksomhed eller chikane.
I politiets trivselsmåling bliver der først spurgt overordnet, om man er blevet udsat for seksuel chikane. Svarer man ja, kan man præcisere, om det har været i form af berøringer, opfordringer eller jokes.
Maj Britt Dahl Nielsen understreger, at det nok aldrig vil være muligt at måle den reelle andel af seksuel chikane på en arbejdsplads. Men hvis man spørger mere detaljeret, vil det give et grundigere overblik, som i højere grad kan blive brugt til forebyggelse.
Heller ikke Lene, der gentagne gange er blevet opfordret til sex af sine mandlige kollegaer, har svaret “ja” til, at hun er blevet udsat for seksuel chikane, når hun har besvaret en trivselsmåling. Det skyldes, at hun har været bange for, at hun kunne blive identificeret.
Accept af kommenterer kan skabe grobund for krænkelser
I 2020 lavede Politiforbundet, der er polititjenestemændenes fagforbund, en spørgeskemaundersøgelse, der skulle undersøge medlemmernes holdning til og oplevelser med sexisme og seksuel chikane. Undersøgelsen blev sendt ud til 10.000 medlemmer og fik 3.800 besvarelser. Ud af dem svarede 15 procent, at de oplevede, der var en sexistisk kultur i politiet. Næsten hver sjette eller 17 pct. svarede, at de havde oplevet, at deres grænser var blevet overskredet af sexistisk eller krænkende adfærd eller grænseoverskridende bemærkninger fra en kollega eller leder.
Det har ikke været muligt at få indsigt i undersøgelsen. Politiforbundets eget fagblad Dansk Politi har offentliggjort nogle af kommentarerne.
”Der skal tages hånd om den gamle kultur, som latent ligger i firmaet, at kvinder skal agere som mænd, ellers dur det ikke. Jeg skal agere og handle som en mand, tænke og tale som en mand. For ikke at blive stemplet som sart og sippet har det afstedkommet, at jeg gennem min tid i politiet har “overhørt”, tålt og er gået på kompromis med perfide, sjofle bemærkninger fra mine mandlige kollegaers side,” skriver en af respondenterne.
En anden skriver:
”Kvinder opfattes som sexobjekter og frygter at blive stemplet som ”tyndhudede” eller “sarte”.”
Også Lene har frygtet, at det ville blive set som et tegn på svaghed, hvis hun sagde fra.
“Der er mange ting, jeg har været nødt til at finde mig i. Hvis jeg ville gøre mig den mindste forhåbning om at være bare en smule respekteret, så var jeg nødt til at rette ind til højre og tage de slag, der kom,” siger hun.
Og ifølge Maj Britt Dahl Nielsen kan accepten af grænseoverskridende kommentarer være med til at skabe grobund for voldsommere krænkelser.
“Hvis der er en høj tolerance af kønskrænkende adfærd, så vil det også være lettere at slippe af sted med grovere ting, uden at nogen griber ind,” siger Maj Britt Dahl Nielsen.
Heino Kegel, formand for Politiforbundet, mener egentlig ikke, at der er et særligt problem i politiet, når det kommer til sexisme og seksuel chikane.
“Umiddelbart mener vi ikke, at der er nogle udfordringer med sexisme og seksuel chikane i politiet. Man kan ikke sige, at det ikke findes, men vi mener ikke, at det er et problem,” siger Heino Kegel.
Han understreger dog, at hvis der i trivselsmålingerne bliver spurgt på en måde, som ikke afdækker omfanget i tilstrækkelig grad, vil han tage det med videre til Rigspolitiet.
“Som udgangspunkt har man taget de gamle spørgsmål for at kunne sammenligne med årene tidligere. Men hvis der er et mørketal, fordi man spørger forkert, så synes jeg, at vi som fagforbund skal kræve, at der bliver spurgt anderledes,” siger Heino Kegel.
Vejen til en bedre kultur på arbejdspladsen
Vil man modvirke grænseoverskridende handlinger og seksuel chikane på en arbejdsplads, mener Lotte Bloksgaard, at det første skridt er at kortlægge omfanget. Hun arbejder også som organisationskonsulent, hvor hun rådgiver organisationer – herunder politiet – om, hvordan man skaber en bedre arbejdspladskultur.
“Når man kender omfanget og karakteren af sexisme og seksuel chikane kan det videre arbejde med kulturen bygge på viden i stedet for påstande og holdninger. Samtidig bliver der en større seriøsitet omkring det. Så kan man ikke affeje det som pjat og sige, at det ikke finder sted,” siger Lotte Bloksgaard.
Siden 2020 har Rigspolitiet indført en politik om grænseoverskridende handlinger og krænkende adfærd, udarbejdet actioncards, der skal gøre det klart, hvordan en krænkelse skal håndteres, samt afholdt en række temadage. Alt sammen gode elementer i arbejdet med en kulturforandring, ifølge Lotte Bloksgaard.
”Men politikker skal selvfølgelig være kendt og blive fulgt for at have en effekt. Og det hører jeg fra medarbejdere i organisationen, at de ikke er og ikke bliver alle steder. Reel forandring kræver en mere omfattende indsats med kultur og normer – bl.a. at få gjort op med den tavshedskultur, som gør det svært at sige fra over for grænseoverskridende adfærd.”
Vi ville gerne have spurgt Rigspolitiet om, hvordan de forholder sig til Lenes beskrivelse af kulturen på arbejdspladsen, samt hvordan de forholder sig til, at omfanget af seksuel chikane sandsynligvis er større end det, der viser sig i trivselsmålingerne. Rigspolitiet har ikke ønsket at deltage i et interview, men i et skriftligt svar fra HR-afdelingen skriver de bl.a:
“Det er ledelsens klare holdning, at krænkende handlinger og grænseoverskridende adfærd er aldeles uacceptabelt, hvad enten det er af seksuel karakter, racistisk eller lignende. (…) Rigspolitiet skal endelig bemærke og stærkt appellere til at medarbejdere, der er udsat for krænkende adfærd, henvender sig til deres ledere, tillidsrepræsentanter eller arbejdsmiljørepræsentanter. Rigspolitiet har konkret lavet en politik, der bygger på, at hændelser af enhver karakter skal tages yderst alvorligt, men det kræver naturligvis, at sagerne kommer til ledelsens kendskab konkret og hurtigt.”